Særligt om vinteroptag

På DTU tilbyder vi vinteroptagelse på seks diplomingeniørretninger med studiestart 1. februar. Vinteroptagelsen er i modsætning til sommeroptagelsen ikke en koordineret optagelse, derfor er ansøgningsprocessen på nogle punkter anerledes.

Du kan søge om optagelse på følgende retninger: 

Du skal søge til disse frister

1. oktober – 15. oktober kl. 12 Kvote 2 
 1. oktober – 1. december kl. 12  Kvote 1
 1. november  Genoptagelse, retningsskift og studieskift

Følgende ansøgere skal søge til kvote 2 fristen

Supplering og vinteroptag

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til den uddannelse, du vil søge ind på, har du mulighed for at blive betinget optaget på uddannelsen. Betingelsen består i, at du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du når at opgradere de fag, du mangler, inden studiestart. Det betyder, at alle adgangskrav skal være opfyldt og dokumentation for eventuel supplering skal være indsendt til optagelse@adm.dtu.dk senest 1. december, medmindre du angiver i din ansøgning, at du supplerer efter 1. december. Du kan supplere, uanset om du søger optagelse gennem kvote 1 eller kvote 2. Efter ansøgningsfristen 1. december kan man maks. supplere to fag.

Når du har modtaget dokumentation for, at du har bestået din supplering efter 1. december, skal du hurtigst muligt, dog senest 1. februar, sende denne dokumentation til optagelse@adm.dtu.dk.

Adgangskursus til ingeniøruddannelserne der afsluttes i januar samt re- og sygeeksamen

Ansøgere, der søger om optagelse på baggrund af et adgangskursus til ingeniøruddannelserne, der først afslutter den fulde pakke i januar måned, kan også søge om optagelse til vinteroptaget.
Du skal i din ansøgning gøre opmærksom på, hvornår og hvor du afslutter din eksamen. Hvis vi kan tilbyde dig en optagelse, vil den være betinget af, at du opfylder adgangsbetingelserne ved bestået eksamen.

Adgangskursister, der afslutter den fulde pakke i januar, og som skal til re- eller sygeeksamen, vil også bliver vurderet til optag til vinteroptagelsen. Et eventuelt tilbud om optagelse vil være betinget af, at alle adgangsbetingelser er opfyldt efter endt eksamen. Det gælder dog kun såfremt, re- og sygeeksamen aflægges inden 1. februar.

Sådan søger du

Du søger om vinteroptagelse på DTU's diplomingeniøruddannelser ved at downloade DTU’s ansøgningsskema til vinteroptaget. Ansøgningsskemaet og relevante bilag skal sendes i én samlet pdf-fil.

Hvis du søger om genoptagelse, retningsskifte og studieskifte på enten en diplomingeniør- eller civilingeniørretning, skal du benytte DTU's ansøgningsskema til genoptagelse, retningsskifte og studieskifte. Ansøgningsskemaet og relevante bilag skal sendes i én samlet pdf-fil. Du skal huske at orientere dig om reglerne og konsekvenserne for genoptagelse, retningsskifte og studieskifte i Regelsamlingen og evt. kontakte Studievejledningen, inden du søger.

Du skal sende ansøgningsskema, eksamensbevis og bilag pr. mail til optagelse@adm.dtu.dk.

Svar på ansøgning

Er din ansøgning i orden, og opfylder du adgangskravene, vil du modtage et elektronisk svar på din ansøgning medio uge 51 på DTU’s AnsøgerNet. Opfylder du ikke adgangskravene, vil du få besked herom på den email, du har oplyst på din ansøgning.

DTU sender ikke længere fysiske optagelsesbreve ud med almindelig post.

Tak ja eller nej til studieplads

Du skal takke ja eller nej til den studieplads, du er blevet tilbudt på DTU, senest den 7. januar ved midnat via "AnsøgerNet".

Ledige pladser

Ultimo december kan du søge om ledig plads på de uddannelser, der har været udbudt til vinteroptaget, og som fortsat har ledige pladser. Nedenfor kan du se, hvilke uddannelser der stadig har ledige pladser. Du kan læse nærmere om, hvordan du søger optagelser nederst på siden.

Se på AnsøgerNet om du er blevet optaget