Æble

Råd og nævn

Akademisk råd

Akademisk Råd skal sikre medbestemmelse og medinddragelse vedrørende DTU’s samlede akademiske opgaver. Akademisk Råd skal blandt andet udtale sig om den interne fordeling af bevillinger, sammensætte de udvalg, der skal vurdere ansøgere til videnskabelige stillinger og tildele ph.d.-, doktor- og æresdoktorgraden.

Studienævn

Institutter og Centre med væsentlige undervisningsopgaver har nedsat et studienævn, der skal sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udviklingen af undervisningen. Studienævnet skal endvidere udarbejde forslag til studieordning.

Tværgående uddannelsesudvalg
Der findes to tværgående uddannelsesudvalg på DTU - Civilingeniøruddannelsens uddannelsesudvalg (CUU) og Diplomingeniøruddannelsens uddannelsesudvalg (DUU). De tværgående uddannelsesudvalg sikrer på det overordnede niveau dialogen mellem alle uddannelsesprocessens parter og rådgiver dekanerne.