Immuncelle

Bedre immunterapi for kræftpatienter

onsdag 12 jul 17

Kontakt

Lars Rønn Olsen
Adjunkt
DTU Bioinformatik
45 25 24 25

Om immunterapi

Immunterapi er behandling, der aktiverer immunforsvaret til på forskellige måder at gå til angreb på fx kræftceller. Forskerne arbejder på at udvikle immunterapi, så det bliver et effektivt alternativ til kemobehandling. De mest udbredte immunterapier virker lidt forenklet sagt på en af to måder. Den ene er at styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe specifikke kræftceller. Den anden er at svække kræftcellernes evne til at undslippe immunforsvaret generelt. Der findes mange forskellige former for immunterapier.

 

Læs mere om forskellige typer immunterapi.

Virker immunterapi bedre på kræftpatienter, der fx har haft influenza? Det vil man undersøge i et forskningsprojekt på Herlev Hospital, hvor DTU er med. 

Immunterapi handler om at aktivere kroppens eget immunforsvar til at slå fx kræftceller ihjel. Metoden anvendes allerede i dag til behandling af modermærkekræft med gode resultater. Nu vil et forskerhold med forskere fra bl.a. DTU, Lund og læger fra Herlev Hospital de næste to år undersøge, om kræftpatienter vil få en større effekt af immunterapien, hvis de tidligere har haft infektioner med almindelige patogener som fx influenza.Projektet har netop fået støtte fra Kræftens Bekæmpelse på 1,6 mio. kr. 

 

”Vi vil gerne finde svar på, om patienter, der tidligere har haft fx en influenzainfektion, som immunforsvaret har klaret, har en bedre chance for, at deres immunceller vil slå kræftcellerne ihjel. Det forudsætter naturligvis, at forandringerne i kræftcellerne minder om dem influenzaen havde”, forklarer adjunkt Lars Rønn fra DTU Bioinformatik, som er en af de involverede forskere.  

Immunforsvaret skal kunne kende kræftcellerne

Immunterapi virker bl.a. ved, at man fjerner de naturlige og kræftfremkaldte blokeringer i immunforsvaret og frisætter aktivitet hos immunforsvaret, som ellers er blokeret. For at immunforsvaret kan adskille de syge celler fra de raske, kræver det, at der er noget fysiskkemisk anderledes ved kræftcellerne i forhold til de raske celler, som immuncellerne kan genkende. Og for at tilpasse behandlingen bedst muligt, er det afgørende at vide, hvilke forandringer på celleniveau immunforsvaret vil med størst sandsynlighed vil genkende. Hvis immunforsvaret allerede har nedkæmpet en influenza, der på proteinniveau har ligheder til kræften, så er immuncellerne muligvis bedre stillet, når de skal genkende og nedkæmpe kræftcellerne.       

DTU’s Computerome behandler data

Forskerne vil undersøge en stor mængde patientdata, der omhandler både raske og syge celler. Data skal behandles i DTU’s supercomputer Computerome. 

”Ved hjælp af Computerome segmenterer vi celledata fra en stor population af danskere med kræft. Vi sammenligner bl.a. proteiner (epitoper) i kræftceller med proteiner i influenza, men også med andre vira og bakterier, det er almindeligt for danskere at komme i kontakt med i løbet af deres liv. Hvis vi kan finde det stof, som immunforsvaret allerede er trænet i at genkende, så vil vi være tættere på at vide, i hvilket omfang en patient vil få glæde af immunterapien”, uddyber Lars.         

Effektiv behandling og personlig medicin

Målet er at forbedre immunterapien og kun give den til de patienter, hvis immunceller rent faktisk reagerer. På længere sigt er det også målet at viden om den enkelte persons immunforsvar kan bruges til at udvikle personlig medicin, som er designet præcis til den enkelte patients immunceller.

      

Relaterede Videoer  

Vis flere