Photo: Jürg Hüber

DTU tilbyder guidede rundvisninger på Lyngby Campus

mandag 08 maj 17
|

Få mere at vide

  • De to rundvisninger Campusudvikling på DTU og Kunst på campus udbydes hver især én gang ugentligt på tirsdage i lige uger og torsdage i ulige uger.
  • Sæsonen løber marts-juni og september-november.
  • Rundvisningerne varer halvanden time, men kan justeres efter aftale.

For yderligere information og booking her.

Virksomheder og foreninger kan nu købe guidede rundvisninger på DTU i Lyngby. Der er to ture at vælge imellem: Campusudvikling på DTU og Kunst på campus.

By Mia Sang Vergmann Jørnø

DTU åbner dørene for virksomheder, foreninger og organisationer, der ønsker at købe en grupperundvisning med personlig guide på Lyngby Campus. Den nye rundvisningstjeneste skal understøtte og være synergigivende i forhold til ’de fire ben’ i DTU’s virksomhed: Uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning.

Tjenesten skal ses i lyset af DTU’s målsætning om at være et transparent og åbent universitet, der indgår i et tæt og værdiskabende samspil med det omgivende samfund i tråd med Lyngby- Taarbæk Vidensbys mål om ’Byen ind på campus – og campus ud i byen’.

Formålet med rundvisningerne er at give borgere, som ikke nødvendigvis i forvejen har en relation til DTU, kendskab til universitetet samt at give alle med et tilhørsforhold til DTU muligheden for at se den store udvikling, som Lyngby Campus har gennemgået de seneste år. Læs mere om DTU's campusudvikling.

Der bliver som udgangspunkt mulighed for at vælge imellem to forskellige ruter: Campusudvikling på DTU og Kunst på campus. Besøgende vil få et indblik i henholdsvis DTU’s historie og campusudvikling og de kunstværker, som er en del af campus.